HANDELSBETINGELSER

1. AFTALEN

Disse vilkår og betingelser (“Handelsbetingelserne”) gælder ved salg af billetter og tilhørende varer og ydelser til arrangementer via www.fodboldfesten.dk (“Hjemmesiden”) til forbrugere og erhvervsdrivende. Salget og arrangementerne udbydes af:

Fan Parks Copenhagen ApS, CVR-nr. 44628430, c/o Financial Outsourcing A/S, Raffinaderivej 10E, 2300 København S (“Fodboldfesten”).

Alle køb er underlagt disse Handelsbetingelser og udgør sammen med din bestilling og ordrebekræftelse den samlede aftale.

2. PARTERNE

Sælger er Fan Parks Copenhagen ApS, i det følgende omtalt som “Fodboldfesten”, “vi”, “os” eller “vores”.

Køber er den person, der er angivet som køber i bestillingen, enten som forbruger eller erhvervsdrivende, og omtales som “du”, “dig” eller “din”.

3. VORES ARRANGEMENTER

Fodboldfesten arrangerer visning af fodboldkampe på storskærm.

Information om sted, tidspunkt, adgangskategorier (f.eks. standard, VIP) og øvrige vilkår fremgår af Hjemmesiden og ordrebekræftelsen.

I tilknytning til arrangementer tilbyder Fodboldfesten tilkøb af varer og ydelser såsom drikkepakker, reserverede områder, mad, fast-track (“Tilknyttede Ydelser”) samt merchandise. En fuldstændig oversigt fremgår af Hjemmesiden.

4. ALDER

Du skal være mindst 18 år for at foretage køb.

Adgang til hovedområdet kræver minimum 18 år, mens VIP-områder kan kræve minimum 20 år.

Ved køb bekræfter du, at du opfylder alderskravene. Gyldig legitimation (pas eller kørekort) kan kræves ved indgang og ved servering.

Manglende legitimation kan medføre nægtet adgang eller servering uden ret til refundering.

Hvis du køber på vegne af andre, er du ansvarlig for, at disse opfylder alderskravene.

5. PRIS

Alle priser på Hjemmesiden er angivet i danske kroner (DKK) og inkluderer alle afgifter og gebyrer, herunder moms.

Vi forbeholder os ret til at annullere en ordre ved åbenlyse prisfejl, hvis du indså eller burde have indset fejlen.

6. BETALING

Vi accepterer betaling via relevante betalingsløsninger (f.eks. Visa/Mastercard, MobilePay, Apple Pay, Klarna mv.).

Beløbet reserveres eller trækkes i henhold til betalingsudbyderens regler.

Vi forbeholder os ret til at annullere en ordre, hvis kontaktoplysninger vurderes at være urigtige.

7. ORDREBEKRÆFTELSE OG LEVERING

Efter gennemført køb modtager du en ordrebekræftelse via e-mail.

Bekræftelsen indeholder:

  • billetter (e-tickets)

  • eventinformation

  • billetype og antal

  • oplysning om evt. Tilknyttede Ydelser og merchandise

  • samlet pris

Hvis du ikke modtager e-mailen, bedes du kontakte os.

8. FORTRYDELSESRET

Der gælder ingen fortrydelsesret ved køb af billetter og Tilknyttede Ydelser, jf. Forbrugeraftalelonsens § 18, stk. 2, nr. 4 og 12. Sådanne køb er derfor bindende.

9. AFLYSNING ELLER ÆNDRINGER

Fodboldfesten forbeholder sig ret til at aflyse, ændre eller flytte arrangementer, herunder tidspunkt, program eller lokation.

Ved aflysning refunderes alene billetprisen samt prisen for evt. Tilknyttede Ydelser.

Gebyrer og indirekte omkostninger (transport, ophold mv.) refunderes ikke.

Ved ændringer forbliver billetter og evt. Tilknyttede Ydelser gyldige.

Der ydes ikke refundering, hvis du er forhindret i at deltage pga. egne forhold, herunder personlige forhold, sygdom, vejr mv.

10. FORCE MAJEURE

Fodboldfesten er ikke ansvarlig for manglende eller mangelfuld opfyldelse af vores forpligtelser, såfremt dette skyldes forhold uden for vores kontrol, herunder:

  • vejrforhold

  • brand

  • myndighedskrav

  • strejke

  • tekniske fejl

  • sikkerhedshændelser

Såfremt et arrangement aflyses som følge af en force majeure‑begivenhed, har Fodboldfesten ret til enten:

  • at tilbyde refundering af billetprisen og prisen for evt. Tilknyttede Ydelser, eller

  • at udskyde arrangementet eller tilbyde et tilsvarende arrangement på et senere tidspunkt, hvorved billetter og evt. Tilknyttede Ydelser forbliver gyldige.

11. ADGANG OG BORTVISNING

Fodboldfesten kan nægte adgang eller bortvise personer ved:

  • uacceptabel adfærd

  • beruselse

  • sikkerhedsrisiko

  • brud på vilkår

Ingen refundering ydes i sådanne tilfælde.

12. SPØRGSMÅL OG KLAGER

Ved spørgsmål eller reklamation bedes du kontakte os via punkt 16.

13. ÆNDRINGER

Vi kan til enhver tid og uden varsel foretage ændringer i disse Handelsbetingelser.

Ændringer gælder kun for fremtidige køb.

Den til enhver tid gældende version af Handelsbetingelserne vil være tilgængelig på Hjemmesiden.

14. ANSVARSBEGRÆNSNING

Fodboldfesten er ikke ansvarlig for indirekte tab.

For erhvervskunder er ansvaret begrænset til tilfælde af grov uagtsomhed eller forsæt.

For forbrugere gælder ansvarsbegrænsning i det omfang ufravigelig lovgivning tillader det.

15. PERSONOPLYSNINGER

Vi behandler personoplysninger i henhold til GDPR.

Se vores persondatapolitik for yderligere information.

16. KONTAKT

Fan Parks Copenhagen ApS

E-mail: [indsæt e-mail]
Adresse: c/o Financial Outsourcing A/S, Raffinaderivej 10E, 2300 København S

17. LOVVALG OG TVISTER

Disse vilkår er underlagt dansk ret.

Hvis en tvist ikke kan løses, kan forbrugere klage til:

Nævnenes Hus / Forbrugerklagenævnet
www.naevneneshus.dk

Erhvervstvister afgøres ved de danske domstole med Københavns Byret som førsteinstans.